| Opdateret den 2. juni 2010 | |
Velkommen til Børnehuset Columbus
Børnehuset er en selvejende, aldersintegreret institution i Landsorganisationen Danske Daginstitutioners regi.
Børnene er opdelt i 4 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.
2 af børnehavegrupperne ligger i vores udflytterafdeling.
For en nærmere gennemgang af den formelle struktur, se vores virksomhedsplan.
Præsentation af personale og ledelse:
Lille Bjørn: Iben, Christian og Rikke
Stjerneskud: Camilla, Isabel og Stine
Pegasus: Louise, Lea og Mathilde
Enhjørningen: Mejse, Katrine og Andréa
Regnbuen: Mette, Kim og Jonathan
Køkken: Sara og Sune
Derudover har vi Sune som er medhjælpere og flyvere i huset.
I udflytterafdelingen arbejder:
Solen: Aliki, Wilma og Natasha.
Månen: Lene, Jens og Carina
Køkken: Chantel
Derudover er Tine flyver.
Ledelsesteam:
Leder: Charlotte
Souschef: Joachim
Afdelingsleder, udflytter: Ulla
Dagsrytme (hjemme)
Børnehuset Columbus har åbent fra kl.7 til kl.17. Børnene vil have mulighed for at spise morgenmad i cafeen mellem kl.7 og 7.45
Mellem 8.15-8.30 fordeler vi os på stuerne.
Vi spiser frokost på stuerne kl. 11.00. Alt efter børnenes alder og behov vil de blive tilbudt ”vand og frugt” i løbet af formiddagen.
Der vil være børn der skal sove i løbet af dagen, det vil vi selvfølgelig imødekomme.
Efter frokost er det puttetid. De mindste sover i barnevogne på tagterrassen, i et krybberum. De mellemste børn bliver puttet i teaterrummet. De største børn hviler i ca. ½ time.
I dette tidsrum vil personalet på skift holde pause.
Mellem kl. 14-15 vil der være eftermiddagsmad til alle.
Omkring kl. 16 samles vi på stueetagen.
Hvil
Efter frokost hviler alle børnehavebørnene i ca. ½ time.
Tanken med hvilepausen, er ikke at børnene skal sove, men de må godt.
Grunden til at vi prioriterer dette, er at erfaringen viser at børn har stor gavn af at have en lille pause, hvor de kan finde lidt ro i sig selv.
Rent praktisk ligger barnet på gulvet med et tæppe over sig, vi dæmper belysningen og spiller rolig og behagelig musik.
Imens går de voksne rundt til børnene, sidder lidt hos dem og giver dem den fysiske og psykiske nærhed, som en vigtig del af vores forebyggende arbejde, for at undgå stressede børn.
Forældresamarbejde:
Vi samarbejder med jer som forældre om at skabe gode, trygge og stimulerende rammer for jeres børns dagsinstitutionsliv.
Vi opfordrer til, at I tager aktivt del i vores arrangementer og møder talstærkt op til vores forældremøder.
Indkøring
Vi sender et velkomstbrev til barnet, hvori vi informerer om hvilken stue barnet skal gå på, og hvis det muligt, hvem der tager sig af indkøringen.
Når I modtager kortet bedes I kontakte stuen for at aftale nærmere om indkøringen.
Almindeligvis vil indkøringen forløbe over 3 - 5 dage afhængig af barnets behov og trivsel.
Under indkøringen skal vi have noget at vide om barnets rytme, spisevaner, allergi m.m.
En gensidig dialog sikrer et trygt og frugtbart samarbejde
Vi tilbyder forældresamtaler indenfor det 1. halve år af barnets tid i Columbus og fremover omkring barnets fødselsdag. I øvrigt er der altid mulighed for samtaler, hvis der opstår et behov.
Madordning:
Under revidering
Børnehuset Columbus’ holdning til slik og søde sager:
Da vi mener at de fleste børn er rigeligt velsignet med slik og søde sager hjemmefra, ønsker vi at holde det på et minimum her i huset.
Vi lægger op til, at der til børnenes fødselsdage bliver delt f.eks. hjemmebagt kage og frugt.
Men snak lige med personalet på dit barns stue, om hvordan barnets fødselsdag skal forløbe.
Praktisk information (hjemme)
Børnenes mødetider:
For at have overblik over hvor mange børn der er på dagen, vil vi gerne have at jeres børn er her senest kl. 9.30. Hvis I er forsinket, eller ikke kommer den dag, vil vi meget gerne have besked, så vi bedre kan planlægge dagen.
Skiftetøj og sutsko:
Alle børn, store som små, skal selvfølgeligt have rigeligt med årstidsrelevant skiftetøj i deres garderobe – tydeligt mærket med barnets navn.
Det er godt at checke posen med skiftetøj jævnligt, fx hver fredag, så man er sikker på, at der er hvad der skal være.
Her er det vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke har ekstra børnetøj. Der er kun det skiftetøj I selv tager med!
I et stort hus som dette, er det også vigtigt med et par gode og varme sutsko, til at holde de travle små fødder varme. Vær også her opmærksom på at få skrevet tydeligt navn i.
Legetøj:
Børnene må godt tage deres eget legetøj med i Børnehuset Columbus.
Men våben og krigslegetøj, samt legetøj med lyd, skal blive derhjemme. Vi gør opmærksom på at personalet IKKE bruger tid på at finde bortkommet legetøj. Og at vi ikke tager ansvar for legetøjet.
Festdage i Børnehuset Columbus:
I børnehuset har vi en række mærkedage, som vi gerne vil festligholde.
Først og fremmest har vi husets egen fødselsdag – Børnehuset Columbus’ fødselsdag 9. November.
Ud over det fester vi på de traditionelle mærkedage, så som fastelavn, påske og Jul.
Så fejrer vi selvfølgeligt børnenes fødselsdage – i samråd med jer.
Hold øje med vores hjemmeside og spørg på dit barns stue.
Dage hvor institutionen har lukket (”Lukkedage”)
Følg med i kalenderen på vores hjemmeside!
Sikkerhed i Columbus:
Børnenes sikkerhed er meget vigtig for os. Hele børnehuset er indrettet med børnesikkerhed for øje.
Forældrene spiller også en vigtig rolle her. Lige fra I kommer ind(sørg for at lukke døren efter jer) til I går ud af huset(sørg igen for at lukke døren!). Det er ligeledes vigtigt, at der ikke hænger plastikposer i børnenes garderober.
Børnene skal lære at gå på trapper her i huset, men støttes af en voksen, hvis de har behov for dette.
Al færdsel i elevator med børnene foregår altid med mindst en voksen.
Turpolitik:
Fælles for alle:
- Der aftales hvilken medarbejder, der er ansvarlig for ture, men alle er ansvarlige for at tælle børn
- Husk at tage en liste med over hvilke børn der er med på turen
- Børnene tælles før man tager af sted – regelmæssigt på turen min. hver 10. minut og inden man forlader udflugtsstedet
- Hvis man er på bustur – skal den første der står af bussen være en voksen og den sidste, der forlader bussen skal være en voksen
- Hvis man køre i S-toget, sørg for at være i den forreste eller en af de forreste vogne, så man kan have kontakt med togføreren ved på – og afstigning af S-toget
Børnehaven
- Som voksen kan man tage alene på tur med max 6 børn
- Ved ture med bussen kan en voksen alene max have 4-5 børn med, afhængigt af hvilke børn der skal med.
- Ved to medarbejdere kan man tage 10 børn med
På ture med hele børnegruppen kan man:
Med 20 -23 børn tage af sted med tre medarbejdere
Med 23 -26 børn skal der fire medarbejdere med
Vuggestuen
- Som voksen kan man tage alene på tur med max 4 børn, hvoraf de to sidder i klapvogn
- På ture med hele børnegruppen kan man tage af sted med13 børn og tre voksne
Sygdom, medicin og Uheld.
Hvis jeres barn er syg, skal det selvfølgelig blive hjemme.
Både for barnets egen skyld, men også for at det ikke evt. smitter andre!
Jeres barn kan komme i børnehuset, hvis det kan deltage i husets aktiviteter på lige fod med de andre børn, d.v.s. er frisk og feberfri.
Får barnet det skidt op af dagen, ringer vi selvfølgeligt til jer, så I kan komme og hente jeres barn.
Det samme gælder hvis jeres barn skal en tur på skadestuen. Vi vil fluks tage af sted og samtidig sørge for at I får besked, så I kan møde os på skadestuen.
Som udgangspunkt giver vi IKKE medicin til børnene, kun ved kroniske lidelser, samt akut sygdom såsom feberkrampe. Der skal vedlægges en anvisning fra lægen, med udførlig vejledning af medicinering.
Sidst i velkomstmaterialet kan du finde en sygdomsguide over smitsommer sygdomme hos børn og forholdsregler vedrørende disse.
Aflevering/afhentning.
Inden kl. 8.30 og efter kl. 16.00 er vi "slået sammen på tværs af huset". Vi vil så vidt muligt være opmærksomme på jer, men på en dag med fravær i personalegruppen, er det primært børnene der får vores opmærksomhed.
Hvis der er andre end jer selv, eller dem I har skrevet på barnets stamkort, der henter barnet er det vigtigt at I giver besked.
Vi udleverer IKKE børn til ukendte eller umyndige personer.
Det er vigtigt at I altid ALTID siger farvel, så vi ved at I er gået.
P.S.
Da vi jo er en nystartet institution er dette vores første velkomstfolder. Med tiden vil ting ændre sig og derfor opfordrer vi til, at I følger med på hjemmesiden.
Børnehuset Columbus Udflytterafdelingen
Besøg
Vi aftaler gerne besøg for forældre, som har børn der skal starte i børnehaven. Vi ser helst at besøget foregår om formiddagen, hvor vi har mest tid til at vise rundt og fortælle om dagligdagen, dette udelukker dog ikke at man kan komme på andre tidspunkter. Der er mulighed for at man kan tage med udflytter bussen om morgenen.
Starten
Det tager tid at føle sig tryg i nye omgivelser, derfor skal forældre regne med at bruge en lille uges tid på, sammen med os at hjælpe barnet til en god start. De første par dage er mor og far med i børnehaven hvorefter det, for barnet, er tid til at være alene i institutionen. Mor eller far kan passende gå sig en tur i Ermelunden eller tage bussen til Lyngby. De næste par dage kører barnet som regel sammen med mor eller far op til børnehaven og i løbet af formiddagen siger barnet farvel til forældrene og barnet tager alene hjem med bussen.
Aflevering og afhentning
Bussen om morgenen: se ”afgang- og ankomst tider” under dagsplanen.
Det er personalets opgave at hjælpe børnene op i bussen om morgenen. I særlige tilfælde giver vi grønt lys til at forældrene kan gå med op i bussen, men det er personalet der vurdere om det er ok eller ej. Pladsen er trang og det er svært for børn og personale at komme ordentlig på plads, hvis der er for mange ”ben i gangen”.
Bussen om eftermiddagen: Det er personalet der hjælper børnene ud af bussen om eftermiddagen. Ved ankomsten kaldes først de børn, som afhentes ved bussen, ud til forældrene. Derefter går de "uafhentede" børn sammen med personalet ind i opsamlingen. Forældrene er velkomne til at gå med ind i opsamlingen. Forældrene skal sige farvel til lukkevagten, så vi får noteret hvem der er gået.
Aflevering og afhentning oppe i Udflytterafdelingen: Det er vigtigt at I ringer til opsamlingen hvis barnet afleveres oppe i børnehaven, så I ikke kommer til en tom børnehave. Ligeledes må I give besked hvis barnet hentes før vi tager bussen hjem.
Madpakker
I udflytteren medbringer alle børn selv madpakke. Den forældrebetalte madordning fungere kun i hjemme institutionen.
Fødselsdags invitationer
Private invitationer til fødselsdage må ikke lægges i garderoberne i opsamlingen, men skal sendes hjem til børnene. Der er ingen grund til at gøre de børn, der ikke skal med, kede af det.
Legetøj
Legetøj må ikke medbringes, da det medfører unødig konflikter og triste børn, når legetøjet bliver væk på vores store legeplads. Har børnene en spændende ting, som de gerne vil vise frem i garderoben om morgenen, så må det gerne medtages. Konkrete ting kan medvirke til at samlingen bliver mere vedkommende især for de mindre børn, og verdenen bliver en smule større når man undersøger og undre sig over ting, man ikke før har stiftet bekendtskab med.
Tøj og sko
Husk at børnetøj er arbejdstøj. Det er praktisk og passer til årstiden og er der skrevet navn i kan personalet let finde ud hvem det tilhører. Sørg for at overtøjet, er af god kvalitet, f.eks. at flyverdragten er vandtæt og der er plads i regntøjet til en varm trøje og at vinterstøvlerne er vandtætte, idet vi er udenfor i alt slags vejr. Personalet skal nok gøre opmærksom på når barnet trænger til en ekstra tyk trøje om vinteren eller shorts om sommeren. Sørg for at dit barn har skifte tøj, der passer til årstiden liggende i børnehaven.
Rygsæk
Vi er ofte på tur til bl.a. Dyrehaven, hvor vi er af sted hele dagen, og børnene bærer selv madpakken i rygsækken. Rygsækken er et ”redskab” og skal passe barnet, sådan at det kan bevæge sig frit uden at den falder af skuldrene. En rygsæg, der kan spændes hen over brystet er meget anvendelig.
Bleer
Bruger dit barn ble, har vi nogle.
Sovebørn
Så vidt det kan lade sig gøre, er der mulighed for at børnene kan sove til middag, dette er dog afhængig af personalesituationen den enkelte dag og om vi evt. er på tur.
Dagsplan for udflytteren
|
8.10
|
Afgang fra Columbus Vesterbro
|
|
8.55
|
Ankomst til Udflytterafdelingen
|
|
|
|
8.55-9.05
|
Garderobe. Tøj, taske og madpakker.
|
|
|
|
9.15
|
Dagens aktiviteter starter.
|
|
11.15
|
Frokost
|
|
12.30-13.45
|
Sovebørn i det omfang vi kan
|
|
14.10
|
Børnene spiser deres medbragte frugt
|
|
14.40-15
|
Garderobe, pakke tasker og tøj på
|
|
15.10
|
Bussen kører
|
|
15.45
|
Bussen ankommer til Columbus
|
|
|
|
Børnene kan komme fra 7.00-7.45 og spise morgenmad i cafeen sammen med de børn der er hjemme, ligeledes kan børnene være ”hjemme” i huset fra 16.00-17.00.
Hygiejne og smitterisiko i Børnehuset Columbus
Sundhedsplejerskerne har lavet undersøgelser…… der viser at hyppig håndvask nedsætter smitterisikoen både blandt børnene og hos personalet.
Vi vasker hænder med børnene inden de spiser, efter toiletbesøg, og når vi ellers vurdere at det er nødvendigt. Læs evt. brochuren fra sundhedsplejerskerne, Rene hænder giver raske venner.
For at støtte op om håndvask og dermed muligheden for at nedsætte smitterisikoen,
Til forældre:
Vaske hænder med barnet, her i huset, inden I aflevere det og inden I forlader os igen.
På de følgende sider har vi hentet de forholdsregler Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet for børn, sygdom og institutioner.
- I forholdsreglerne står at børn der er syge og kræver særlig pasning ikke skal modtages i institutionen.
- Det vil vi gerne understrege, da det kræver ekstra ressourcer fra personalet at passe et sygt barn.
- De ressourcer er ikke til stede, hvilket betyder belastende arbejdsforhold for personalet, der igen fører til øget smitterisiko hos børn og personale og dermed øget sygefravær ….. en negativ spiral.
- Derfor er det vores ønske at I læser forholdsreglerne og støtter op om dem.
- I personalegruppen arbejder vi med hygiejne og smitterisiko som et tema under vores APV- arbejdspladsvurdering.
|
Med denne guide ønsker vi at tydelig gøre de forholdsregler der findes omkring :
Børn, sygdomme og institutioner
|
|
|
|
Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen har fastsat forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge. Disse regler administreres i det enkelte amt af embedslægerne.
Smitsomme sygdomme hos børn er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med det formål at informere nærmere om de bestemmelser, der gælder i skoler og daginstitutioner for børn, når der optræder smitsomme sygdomme. Den søger desuden at belyse en række spørgsmål om, hvordan institutionspersonale og forældre skal forholde sig, når de mest almindelige smitsomme sygdomme optræder.
Pjecen indeholder dels en generel introduktion til begrebet smitsomme sygdomme, dels en beskrivelse af nogle smitsomme sygdomme.
|
|
Hvad er en smitsom sygdom?
|
|
|
|
|
Smitsomme sygdomme overføres fra menneske til menneske eller i sjældnere tilfælde fra dyr til menneske. Der kan også forekomme smitte fra madvarer, vand eller jord. Sygdommene skyldes infektioner med mikroorganismer som bakterier, virus, svampe eller parasitter
Inkubationstiden er den tid, der går, fra man er smittet, og indtil der opstår symptomer på sygdommen.
Smitteperioden er det tidsrum, hvor man kan smitte andre.
Bakterier
Nogle sygdomme skyldes bakterier. Det drejer sig fx om børnesår, nogle former for halsbetændelse og kighoste.
De fleste bakteriesygdomme kan helbredes med et antibiotikum, som fx penicillin.
Virus
Forskellige virus kan forårsage forkølelse, influenza, nogle former for halsbetændelse, de fleste børnesygdomme og forkølelsessår.
Kun i få tilfælde virker antibiotika på virussygdomme.
Svampe
De hyppigste svampeinfektioner hos børn viser sig som hudlidelser, fx ringorm.
Lokalbehandling med svampedræbende middel er oftest tilstrækkelig
Parasitter
Lus, fnatmider eller børneorm kan overføres fra et menneske til et andet og give gener, blandt andet i form af kløe. Lus og fnat behandles med håndkøbsmedicin, mens lægen kan ordinere medicin mod børneorm.
Forsvar mod smitsomme sygdomme
Den menneskelige organisme har gode muligheder for at forsvare sig mod mikroorganismer. I langt de fleste tilfælde opstår der ikke sygdom, selvom man har været udsat for smitte.
Organismen forsvarer sig ved, at hvide blodlegemer slår bakterier og virus ihjel, og ved at organismen danner antistoffer, der ødelægger bakterier og virus.
Efter nogle infektionssygdomme bevares evnen til at danne antistoffer mod en overstået sygdom resten af livet. I disse tilfælde kan man kun få sygdommen én gang. Det gælder især børnesygdommene. Man siger, at man er blevet immun over for sygdommen.
Andre sygdomme kan opstå igen. Dette skyldes, at antistofferne kun bevares i kortere tid, eller at mikroorganismerne ændrer sig. Dette gælder fx for forkølelse, influenza og visse maveinfektioner.
|
|
Hvornår må et barn møde i institution?
|
|
|
|
|
Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme.
Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter.
Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan klare at opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning.
Hvis et barn møder i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom.
Vurdering af risiko
Da børn er mere modtagelige for smitsomme sygdomme end voksne, og da mange sygdomme smitter allerede i inkubationstiden, er det ikke muligt helt at undgå smitte i institutioner. Et enkelt sygdomstilfælde i institutionen giver ofte anledning til, at flere børn bliver smittet. Derfor er det vigtigt, at diagnosen smitsom sygdom stilles hurtigt for at begrænse smittespredning.
Hvis personalet er i tvivl, om et barn smitter, kan de anmode barnets forældre om en vurdering fra den behandlende læge og kan eventuelt kræve, at forældrene fremskaffer lægeattest.
Hvis lægen finder, at et barn ikke er smittefarligt, kan barnet modtages, hvis det i øvrigt er rask nok til at være i institutionen og ikke kræver særlig pasning.
Er man i tvivl om barnet smitter, kan sundhedstjenesten kontaktes på 33664590.
I tvivlstilfælde afgør embedslægen, hvornår et barn kan modtages i institution.
Når barnet bliver sygt i institutionen
Hvis et barn bliver sygt i institutionen, bør forældrene altid underrettes med henblik på at hente barnet.
Særligt i begyndelsen af et sygdomstilfælde er det vigtigt at holde øje med barnets tilstand for at kunne bemærke forandringer. Selv et tilsyneladende fredeligt sygdomstilfælde kan i nogle tilfælde hurtigt udvikle sig i alvorlig retning.
Inden barnet bliver afhentet, kan man mindske smitterisikoen ved at lade det opholde sig i et andet rum end de andre børn. Det er dog vigtigt, at barnet hyppigt tilses af en voksen.
Medicingivning
Hvis lægen har ordineret medicin, er det vigtigt at give medicinen som foreskrevet. Både dosis og tidspunkter for medicingivningen bør overholdes. Man skal fortsætte med medicinen i den angivne periode, også selvom barnet synes at være blevet helt rask. Hvis barnet, efter behandlingen er påbegyndt, udvikler hududslæt eller i øvrigt får nye symptomer, bør lægen kontaktes.
|
Giv ikke medicin, der ikke er ordineret af lægen.
|
Personalet er ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Derfor bør medicingivning i institutionstiden begrænses mest muligt.
Når barnet efter akut, smitsom sygdom igen kommer i institutionen, bør eventuel fortsat medicin gives på tidspunkter uden for institutionstiden.
Ved kroniske sygdomme er der undertiden behov for at give medicin i løbet af dagen. Såfremt institutionspersonalet har påtaget sig at give et barn den ordinerede medicin, skal der foreligge en instruks for medicingivningen.
I de fleste tilfælde vil der være givet tilstrækkelig instruktion om medicingivningen ved påskriften på medicinbeholderen. Beholderen skal have let læselig påskrift med oplysning om barnets navn, medicinens art og med den ordinerede dosis.
I de tilfælde, hvor en mere grundig skriftlig instruktion om medicingivningen er nødvendig, kan institutionens ledelse anmode forældrene om en skriftlig instruktion fra lægen.
Medicinen opbevares utilgængeligt for børn. Der bør udarbejdes et skema for det syge barn, hvor medarbejderen kan afkrydse, når medicinen gives.
|
|
Personalets forhold ved smitsomme sygdomme
|
|
|
|
|
Ved optræden af smitsomme sygdomme gælder de samme regler for personalets fremmøde som for børnenes fremmøde.
Når der i en institution er udbrud af smitsomme sygdomme, bør personalet være særlig omhyggelig med hygiejnen for at undgå, at smitten overføres til de andre børn eller til dem selv.
Opslag
Når personalet har fået meddelelse om, at et barn lider af en smitsom sygdom, skal de øvrige forældre informeres herom ved opslag i institutionen.
Anmeldelse
Nogle alvorlige, men sjældent forekommende smitsomme sygdomme skal af den behandlende læge anmeldes til embedslægen. Embedslægen informerer herefter institutionens leder om sygdomstilfældet samt oplyser om eventuelle foranstaltninger.
Institutionen kan rette henvendelse til embedslægeinstitutionen for at få rådgivning i forbindelse med optræden af smitsomme sygdomme.
Gravide medarbejdere
Gravide kvinder bør generelt være opmærksomme på at overholde god hygiejne for at undgå at blive smittet.
For nogle sygdomme har Arbejdstilsynet fastsat særlige regler. Oplysning herom fås hos Arbejdstilsynet.
|
|
Sygdom
|
Inkuba-
tionstid
|
Smitter
fra
|
Smitter
til
|
Møde i
Institution
|
Særlige
forhold
|
|
Bylder
|
Få dage
|
Bylden begynder af væske
|
Såret er tørret ind
|
Når betæn-
delses-
stedet er tørret ind
|
|
|
Børne-
orm
|
2-6 uger
|
2 uger efter smitte
|
Behandling iværksat
|
Ingen begræns-
ninger
|
|
|
Børne-
sår
|
1-3 døgn
|
Sårene begynder at væske
|
Sårene er tørret ind og
skorperne faldet af
|
Når sårene er ophelede, dvs. tørre, og skorperne er faldet af
|
Skolebørn må møde, hvis sårene ikke er meget udbredte. læs mere
|
|
Cytome-
galo-
virus-
infektion
|
3-12 uger
|
Læs mere
|
Læs mere
|
Ingen begræns-
inger
|
|
|
Fnat
|
3-6 uger
|
Kort efter
smitte-
tidspunkt
|
Behandling
iværksat
|
Når behandling er iværksat
|
|
|
Forkøl-
else og
virushals-
betænd-
else
|
1-7 dage
|
1 døgn inden udbrud
|
5 døgn efter udbrud
|
Når barnet er rask, og der ikke er pasnings-
problemer
|
|
|
Sygdom
|
Inkuba-
tionstid
|
Smitter
fra
|
Smitter
til
|
Møde i
Institution
|
Særlige
forhold
|
|
Forkølel-
sessår
(herpes)
|
2-12 dage
|
Dannelse af blærer
|
Blærerne er tørret ind
|
Ingen begræns-
ninger
|
Hyppigst smitte fra raske
smitte-
bærere
|
|
Fåresyge
|
2-3 uger
|
5 dage efter at barnet er smittet, eller 7 dage inden symp-
tomerne er begyndt
|
Indtil kirtel-
hævelsen er på retur
|
Når barnet er rask, og kirtelhævelsen er på retur
|
|
|
Hand,
foot and mouth disease
|
3-8 dage
|
Udbrud af sygdom-
men
|
Udbrud er på retur
|
Når barnet er rask
|
|
|
Hepatitis
A (smitsom lever-
betænd-
else)
|
2-6 uger
|
Sidste del af inkubations-
tiden
|
Få dage efter sygdoms-
udbrud
|
Når barnet er rask
|
Smitte fra børn uden
symptomer forekom-
mer
|
|
Hepatitis
B (serum-
hepatitis)
|
1-6 mdr.
|
Læs mere
|
Læs mere
|
Når barnet er rask
|
|
|
Sygdom
|
Inkuba-
tionstid
|
Smitter
fra
|
Smitter
til
|
Møde i
Institution
|
Særlige
forhold
|
|
Influenza
|
1-5 dage
|
1 døgn inden udbrud
|
Barnet er rask
|
Når barnet er rask
|
|
|
Kighoste
|
7-10 dage
|
7-10 dage efter barnet er smittet, eller fra forkølelses-
symptomerne er begyndt
|
6 uger efter de typiske hosteanfald er begyndt
|
Når hosteanfald ikke giver anledning til pasnings-
problemer
|
Særlige regler for uvacci-
nerede børn under 1 år, læs mere
|
|
Kysse-
syge (mono-
nukleose)
|
4-6 uger
|
Udbrud af sygdommen
|
Barnet er rask
|
Når barnet er rask
|
Kun lidt smitsom, smitte fra raske smittebærere
|
|
Lus
|
2-8 uger
|
Smittetids-
punkt
|
Behandling iværksat
|
Når behandling er iværksat
|
|
|
Sygdom
|
Inkuba-
tionstid
|
Smitter
fra
|
Smitter
til
|
Møde i
Institution
|
Særlige
forhold
|
|
Meningo-
kok-
sygdom (smitsom menin-
gitis)
|
2-8 dage
|
Kort før sygdoms-
udbrud
|
Behand-
ling iværksat
|
Når behandlingen er afsluttet, og barnet er rask
|
Hyppigst smitte fra raske smittebærere
|
|
Mæs-
linger
|
8-11 dage
|
7 dage efter barnet er smittet, eller fra forkølelses-
sympto-
merne er begyndt
|
Indtil 5 dage efter udbrud af udslæt
|
Når barnet er rask
|
|
|
Røde
hunde
|
2-3 uger
|
1 uge efter barnet er smittet, eller 14 dage før udslættets udbrud
|
Indtil 5 dage efter udbrud af
udslæt
|
Når barnet er rask
|
|
|
Sygdom
|
Inkuba-
tionstid
|
Smitter
fra
|
Smitter
til
|
Møde i
Institution
|
Særlige
forhold
|
|
Skar-
lagens-
feber og bakte-
riel hals-
betæn-
delse
|
1-3 døgn
|
Barnet er smittet
|
Der er givet penicillin i 2 dage
|
Efter 2 dages penicillin-
behandling, såfremt barnet er rask
|
Smitte fra raske smitte-
bærere fore-
kommer
|
|
Skold-
kopper
|
2-3 uger
|
7 dage efter udsættelse, eller 3 døgn før udslættets frembrud
|
5 dage efter udslættets frembrud, eller indtil der ikke fremkommer nye blærer i 2 dage, og blærerne er tørret ind
|
Når barnet er rask og smittefrit
|
|
|
Skovflåt-
overført borrelia-
infektion
|
3-30 dage
|
Kun smitte ved bid af
skovflåt
|
|
Når barnet er rask
|
Ikke smitte mellem mennesker
|
|
Svampe-
infek-
tioner
|
Uger
|
Udbrud af udslæt
|
Behandling iværksat
|
Ingen begræns-
ninger
|
Kun lidt smitsomt, smitte fra raske smittebærere
|
|
Sygdom
|
Inkuba-
tionstid
|
Smitter
fra
|
Smitter
til
|
Møde i
Institution
|
Særlige
forhold
|
|
Tredje-
dags-
udslæt (exan-
thema subitum)
|
1-2 uger
|
Ukendt
|
Ukendt
|
Når barnet er rask
|
|
|
Vand-
vorter (mol-
lusca)
|
1 uge-6 mdr.
|
Udbrud
|
Behandling iværksat
|
Ingen begræns-
ninger
|
|
|
Vorter
|
2-3 mdr.
|
Udbrud
|
Behandling iværksat
|
Ingen begræns-
ninger. Fodvorter tilrådes dog tildækket eller behandlet lokalt.
|
Hyppig smitte fra raske
smitte-
bærere
|
|
Øjen-
betændelse
|
1-3 døgn
|
Øjen-
betændelse kan i nogle tilfælde smitte i perioden med pusflåd
|
Øjen-
betændelse kan i nogle tilfælde smitte i perioden med pusflåd
|
Når der kun er lidt pusflåd, og barnet er rask uden pasnings-
problemer, læs mere
|
Læs mere
|
|
|
Der kan være mange forskellige tegn, der giver mistanke om, at et barn har en smitsom sygdom:
1. Almene symptomer
2. Specifikke symptomer, afhængigt af sygdommens art
3. Feber
1. Almene symptomer
Når et barn er ved at blive sygt, bliver det ofte mat, pylret, uroligt eller grædende.
Børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, selvom det ikke drejer sig om en sygdom i maven.
2. Specifikke symptomer, afhængigt af sygdommens art
Ud over almensymptomerne kan der være mere specifikke symptomer ved de forskellige sygdomme. Der kan fx opstå snue, hoste, øjenbetændelse med pusflåd, påvirket vejrtrækning eller udslæt. Opkastning og diarré er ofte tegn på mave-tarm-infektioner, men kan også være tegn på andre sygdomme.
3. Feber
Man bør måle temperaturen, hvis barnet virker sygt, er mat, pirreligt eller føles varmt.
Ved temperaturmåling i endetarmen er den normale temperatur 36,5-37,0° om morgenen og op til 37,5° om aftenen. Temperaturen ligger ca. 1/2° lavere ved måling med mundtermometre.
Hudtermometre (pandestrimler) angiver ikke temperaturen med tilstrækkelig sikkerhed.
Temperaturforhøjelse
Der er temperaturforhøjelse ved de fleste smitsomme sygdomme.
Børn får tit temperaturforhøjelse. Især små børn får let feber, og høj feber (over 39,0°) er almindelig ved smitsomme sygdomme hos børn.
I de første levemåneder kan et barn dog have normal temperatur, selv ved alvorlige infektioner.
Ved hurtig temperaturstigning optræder kulderystelser, og ved temperaturfald kan der komme svedeture. Når temperaturen er høj, skal barnet ikke have for meget tøj på eller ligge for varmt, for at temperaturen ikke skal stige endnu mere. Lettere feber er ikke farlig.
Der er kun sjældent grund til at give et barn febernedsættende medicin, og man bør forinden have drøftet dette med lægen. Børn under 1 år bør sædvanligvis ikke få febernedsættende medicin.
Man skal være opmærksom på, at smertestillende medicin virker febernedsættende.
Ved feber mister kroppen meget væske ved fordampning.
Man bør sørge for, at barnet drikker rigeligt for at undgå væskemangel. Dette er specielt vigtigt, når der også er opkastning eller diarré, (Se Maveinfektion med diaré). Når det drejer sig om børn under 1 år, bør man rådspørge lægen, hvis barnet ikke vil drikke ret meget.
Feberkramper
Nogle børn har tendens til at få kramper i forbindelse med temperaturstigning.
Første gang et barn får kramper, bør man straks kontakte læge. Det kan være foruroligende at se et barn med krampeanfald, men feberkramper er i sig selv ikke farlige.
Der findes forskellige former for medicin, som kan forebygge nye krampeanfald. Man kan drøfte med lægen, hvordan forebyggende behandling iværksættes.
Alarmerende tegn hos det febersyge barn
Nogle sygdomstegn er udtryk for, at barnet er så medtaget af sin febersygdom, at man straks skal kontakte læge. Barnet kan fx være sløvt, slapt eller fraværende, huden kan trods feberen virke kølig, bleg eller blålig. Der kan forekomme kramper, besvær med vejrtrækningen, meget høj temperatur eller på anden måde dårlig almentilstand.
Vigtigt!
|
Et særligt alvorligt tegn er punktformede blodudtrædninger på huden.
Jo yngre barnet er, desto tidligere bør lægen kontaktes.
|
|
Materialet er hentet fra www.sundhedsguiden.dk
Sundhedstjenesten kontaktes på 33664590
|
